Et bryllup, er altid en særlig dag.
Den kan foregå på rådhus, i kirken, i skoven, på en båd, ja hvor som helst, men altid handler det om at to mennesker ønsker at fortælle hinanden, og måske en masse glade gæster, at de to elsker
hinanden og ønsker at dele livet med hinanden.

Hvis i ønsker at holde jeres bryllup i et telt, vil vi meget gerne være behjælpelige med det.

Teltet skal passe i størrelse til jeres antal af gæster, et for stort telt kan være svært at få rigtigt hyggeligt, så den rette størrelse er vigtig.

Borde kan være runde eller firkantede små eller store, det er alt sammen en temperaments sag.

Stole har vi i forskellige udgaver, men de sorte polstrede sidder man bedst på, og det er vigtigt hvis man skal sidde i mange timer. Men der er også mulighed for guldstole med rødt betræk, de er også polstret, og man sidder godt. Service kan være den enkelte udgave, men elegant udgaven giver et mere romantisk udtryk hvis det er det man ønsker. I er meget velkommen til at ringe på 20715181 eller maile på: lerche@lerchefestudlejning.dk, og så finder vi en løsning som passer jeres bryllup.

Ved forskellige bryllupper er der forskellige ritualer, jeg kender mest til dem fra den danske folkekirke, da jeg er af dansk afstamning. Inden for alle familie, landsbyer, geografiske grænser, findes der særlig skik og brug, nogle vil jeg komme ind på, andre kender jeg slet ikke til. Det gør hverken den ene eller det andet mere eller mindre rigtigt. Det vigtigste er at man føler det der står hjertet nærmest.

Herren bør fri.

Kvinden kan fri, hver4. år på skuddag. Dette er ikke den 29. februar men derimod den 24. februar, men stadig kun de år hvor der er 29 dage i februar. Takker herren nej til kvindens frieri, er han forpligtet til at forære hende 12 par hvide handsker. Jeg kender ikke til nogen skikke der tilskriver herren en tilsvarende gave hvis kvinde skulle takke nej.

Når der inviteres kan der i invitationen skrives hvis brudeparret ønsker selskabet i en bestemt tøj ganger.

Ifølge gammel skik er der dog nogle farver som er forbehold bestemte personer.

Rød tilhører brudens mor at bære.

Blå tilhører gommens mor at bære.

Ingen gæster bør komme i hvide eller sorte kjoler.

Herrerne har det lidt nemmere, det bør være iført lignede påklædning som gommen.
Tidligere var det skik, at ægtefælder på årsdagen, for deres bryllup gav hinanden gaver, der svarede til bryllups dagens navn. I dag er det kun udvalgte bryllupsdage, der fejres, normalt kobber-, sølv-, guldbryllup.

Fra Dronningen (Kongen) modtager man en lykønskning på særlige bryllupsdage:

Diamant bryllup 60 års bryllups dag.

Jern bryllup 70 års bryllupsdag.

Atombryllup 75 års bryllupsdag.

Liste med bryllupsdagsnavne følger

Skikken med at klippe et stykke af brudgommens sokker e r af nyere dato, og det vil sige fra den 20. århundrede. Det forgår umiddelbart efter brudevalsen. Tanken bag denne skik er, at man ønsker at forhindre brudgommen i at gøre hine hoser grønne hos en anden kvinde.

Brude valsen. Når der spilles op til dans, åbner brudeparret ballet med brudevalsen ( Niels W. Gade) De danser, som de eneste på dansegulvet mens gæsterne slår kreds omkring dem og klapper i takt til musikken. Kredsen gøres mindre og mindre, så brudeparret bliver skubbet ind imod hinanden og kysser. Det er en almindelig regel, at brudevalsen skal dansen inden kl. 24.00.

Bryllupskagen kan give anledning til diskussioner i mange forhold, den ene familie plejer at gøre noget og den anden familie plejer at gøre noget andet, at indgå i ægteskab er ikke altid lige let. Men bryllupskagen skal ikke spist på et bestem tidspunkt. Der er mulighed for at bruge dem som festlig receptionskage ved en eftermiddags reception, efter vielsen og inden festen. Kagen kan spises som dessert og som en del af bryllupsmenuen, eller den kan bruges som kage der serviceres umiddelbart før midnat gerne i forbindelse med brudevalsen. Muligheder er mange, og det handler om hvad det enkelte par ønsker.

Bryllupsdage.

1 år papir bryllup
2 år bomulds bryllup
3 år læder bryllup
4 år blomster-, silke eller keramik bryllup
5 år træ bryllup
6 år sukker bryllup
7 år uld bryllup
8 år bronze bryllup
9 år pile- eller ler bryllup
10 år tin bryllup
11 år stål bryllup
12 år silkebryllup
12 ½ år kobber bryllup
13 år knipling bryllup
14 år elefantbens bryllup
15 år krystal bryllup
16 år måne bryllup
17 år ametyst bryllup
18 år marguerit bryllup
19 år granat bryllup
20 år porcelæns eller månestens bryllup
21 år turkis bryllup
22 år alliance bryllup
23 år tulipan bryllup
24 år karate bryllup
25 år sølv bryllup (ofte en tirsdag, i skudår onsdag, da de fleste bryllupper er forgået en lørdag )
30 år perle bryllup
35 år koral- eller jade bryllup
40 år rubin bryllup
45 år safir bryllup
50 år guld bryllup (ofte en fredag, i skudår lørdag, da de fleste bryllupper forgår en lørdag)
60 år diamant bryllup
65 år krondiamant bryllup
70 år jern bryllup
75 år atom- stål eller kronjuvel bryllup
80 år ege bryllup

I første brev til korintherne fra Paulus står skrevet:

”om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde”

”Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind ”

”Kærligheden den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt”

”så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre, Men størst af dem er kærligheden”.

I mine øre smukke ord fra vores gamle bibel.

Ring endelig 20715181 eller send en mail på lerche@lerchefestudlejning.dk.

Jeg glæder mig til at høre fra dig/ jer.

Venligst
Jeanette Hansen
Lerche-festudlejning

KONTAKT

KONTAKT OS for et uforpligtende tilbud.

vi kan hjælpe dig med alt indenfor fest

KONTAKT